Priser Firmaløb

Swim Bike Run tilbyder opstart af løbehold og uddannelse af løbetrænere i din virksomhed. Kombinationen af individuel træning med fællestræning sikre at alle når de målsætninger de har sat sig. Når I har besluttet jer for at få en løbecoach til virksomhedens ansatte, kommer jeg ud til et uforpligtende møde, hvor vi tager en snak om, hvordan et forløb kan skrues sammen.

Da det ofte kræver en længere periode at komme ind i en god vane, er minimumsforløbet 3 måneder. Typisk anbefaler jeg, at der er ca. 15-20 deltagere på holdet, så alle får noget ud af træningen. Forløbet vil indeholde følgende elementer:

Kick Off Session, hvor jeg tager en kort samtale med alle deltagerne. Sessionen indeholder en kort snak om målsætning og skadeshistorik. Samtalen varer ca. ti minutter pr. deltager.

Løbeopbygning, hvor jeg gennemgår, hvorfor det er vigtigt at løbe varieret for at forbedre sig. Løbeprogrammerne består af: Udholdenhedstræning, pulstræning, intervalløb, fartleg og tempoløb.  Alle deltagere får et løbeprogram med hjem, til den resterende del af ugen.

Løbeudstyr, hvor jeg gennemgår tøj, sko og pulsure. Hvad er det vigtigt at være opmærksom på, når du skal købe udstyr? Hvordan får du den bedste hjælp til at vælge det rigtige?

Fællestræning afholdes hos virksomheden. For at skabe variation supplerer jeg ofte træningen med en event. Løbetræningen tager 1 time pr. gang.

Det er også muligt at starte et forløb op, hvor I uddanner egne løbecoaches. Løbetræneruddannelsen er et løbetrænerkursus, der giver dig de helt rigtige værktøjer til at planlægge og gennemføre varierende og inspirerende løbetræning for din virksomhed.