Run4Charity

Når du løber i en Run4Charity t-shirt, gør du ikke kun noget godt for dig selv, men også for andre. Hjælp os med at sprede budskabet.

Mange mindre humanitære organisationer har begrænsede midler og er ofte drevet af frivillig – men i høj grad dedikeret – arbejdskraft.

Desværre bliver der også brugt rigtig meget krudt på at indsamle økonomiske midler, så der kan gøres en forskel. Det tager fokus og ressourcer fra at gøre netop dét, de er sat i verden for – at hjælpe andre!

Run4Charitys formål er at skaffe støttekroner til projekter hos mindre organisationer.

Løb med flere formål
Run4Charity er et projekt, der er vokset ud af et lille bureaus hjerte. Vi er ligesom rigtig mange danskere – vi vil gerne hjælpe og det her, er vores måde at bidrage til, at andre kan hjælpe andre.

Hvorfor så løbetøj? Det er faktisk meget simpelt. Motion er de facto et af de bedste midler til at holde sig sund og rask – og ikke mindst i rigtig godt humør. Og når man alligevel er ude og gøre noget godt for sig selv, hvorfor så ikke også gøre det for andre – og i samme proces.

Run4Charitys formål er ikke at tjene penge på løbetøj – vores formål er at hjælpe organisationerne med at sprede deres budskab og på den måde skaffe støttekroner til dem. Det afspejles i den høje støtte og lave administrationsomkostning.

Så hjælp os med at få organisationernes budskab ud i gadebilledet, så der løbes for mere end ét formål!

Hvis du vil vide mere eller købe en løbetrøje med ren samvittighed, kan du læse mere her: www.Run4Charity.dk