Løbeteknik

Det har tidligere været et almindeligt udsagn, at du ikke skal lave om på den måde du løber på. Det er heldigvis sådan, at der er ved at blive ryddet op i dette dogme, for der er ikke megen fornuft i ikke at tænke over sin løbeteknik.

Løbeteknik kan for overblikkets skyld deles lidt op. Det kan handle om spændstighed, dvs. evnen til at skabe energi du kan bygge videre på i form af den elasticitet, der ligger i vævet. Forskellige øvelser, hvor du kombinerer afsæt og fremadrettede bevægelser, kan være gode til at træne dette element.

Det handler om at udnytte, at jo kortere kontakttidén med jorden er, desto hurtigere bevæger du dig fremad igen, og jo mindre energi taber du ved opbremsning. Den kortere kontakttid kan opnås ved en hurtigere skridtfrekvens og en udnyttelse af tyngdekraften til at skabe en ubalance, der får dig til at bevæge dig fremad. Med andre ord, flyt dit landingspunkt tættere på tyngdepunktet (hoften).

Det kan yderligere være en vigtig ting med evnen til at holde sig stabil og afslappet i overkroppen, at det ofte kan være nødvendigt at supplere med forskellige kropskerne øvelser for mave og ryg. Gerne øvelser hvor overkroppen er statisk, men stabiliserende, mens benene bevæger sig

God løbeteknik handler ikke kun om performance, det handler i høj grad også om at blive gladere for at løbe og belaste sig selv mindre. I bedste fald kan disse tre elementer komme til at gå op i en højere enhed.

Det bør forventesat når du ændrer dit bevægemønster, så kan du ikke træne den samme mængde, som du plejer, og at det vil føles ”forkert” i en periode. Men som al anden træning er tålmodighed og gentagelse kodeordet.

Som al anden tekniktræning anbefales det kraftigt med en eller anden form for spotter, der kan fejlrette. Det kan være utrolig svært selv at foretage disse justeringer uden hjælp udefra. Alternativt få en til at videofilme dig

Der findes mange religioner inden for løbeteknik. Jeg kan godt lide at koge det ind til kort kontakttid, landing under tyngdepunktet og kropsholdning.